Internationale fiskeriaftaler og organisationer
Grønland har fiskeriaftaler med Færøerne, Norge, Rusland, Island og EU. Aftalen med EU er den eneste aftale, hvor fiskerirettighederne i grønlandsk farvand modsvares af et årligt økonomisk bidrag. Med de øvrige aftaler sikres Grønland rettigheder til fiskeri i andre nationers farvand mod gensidige rettigheder til fiskeri ved Grønland.
Fiskeriaftalen med EU
Fiskeriaftalen med EU har eksisteret siden 1985, hvor Grønland meldte sig ud af det daværende EF. I 2006 blev der indgået en ny aftale, Qajaq-aftalen. Den nye aftale er opdelt i to aftaler; en kommercielt baseret fiskeriaftale samt en partnerskabsaftale. Formålet med partnerskabsaftalen er at sikre det fremtidige samarbejde mellem Grønland og EU uafhængigt af fiskeriet, jævnfør afsnittet om politiske og administrative forhold. Formålet med fiskeriaftalen er - som hidtil - at Grønland stiller en del af sin fiskeressource til rådighed for EU mod en årlig kompensation.
Kompensationen er på 320 mio. kr. årligt. Tidligere var 240 mio. kr. pr. år en modydelse for fiskerirettighederne ved Grønland, mens de resterende 80 mio. kr. var budgetmæssig støtte. Fra 2007 sikrer partnerskabsaftalen en årlig støtte på 187 mio. kr. uden grønlandsk kompensation i form af fiskerirettigheder. Selve fiskeriaftalen forventes at bidrage med 133 mio. kr. årligt. Til forskel fra tidligere er betalingen for fiskeriaftalen underlagt markedsmæssige forhold. En nedgang i verdensmarkedspriserne på fisk på mere end 5 pct. kan føre til en nedgang i betalingen fra EU. EU's fiskeriadgang til grønlandske farvande medfører samtidig toldfri adgang for grønlandske fiskeriprodukter til EU's indre marked.
EU's samlede kvote var i 2008 på 36.280 ton, jævnfør Tabel 3. Rettighederne omfatter bl.a. kvoter på hellefisk og rødfisk på henholdsvis 10.000 ton og 8.000 ton.
EU udveksler i vid udstrækning disse kvoter med andre lande, først og fremmest Norge og Færøerne.
Fiskeriaftale med Norge og Rusland
Siden starten af 1990'erne har Grønland haft fiskeriaftaler med Rusland og Norge. Da fiskebestandene i Barentshavet er spredt på tværs af de norske og russiske fiskerigrænser, er der tale om en fælles norsk-russisk forvaltning af fiskeriet.
Aftalerne indebærer, at grønlandske kvoter på torsk og kuller i Barentshavet, som opnås i kraft af en aftale med Rusland, tillige kan fiskes i norsk farvand. Det samme gælder aftalen med Norge. Endvidere kan grønlandske kvoter på torsk i norsk økonomisk zone fiskes omkring fiskeværnszonen ved Svalbard.
Aftalerne gør det muligt for Grønland at opretholde kompetencen og aktiviteten inden for fiskeriet af torsk.
Andre fiskeriaftaler
Siden 1997 har Grønland haft bilaterale fiskerirettigheder med Færøerne. Der er ikke tale om store mængder, jævnfør Tabel 3 og Tabel 4. Hovedparten af det færøske fiskeri ved Grønland sker gennem aftaler med EU som beskrevet ovenfor. Indtil 2004 har Færøerne haft en kvote på 4.000 ton rødfisk. Denne kvote optræder dog ikke i Tabellerne, da aftalen nu forhandles mellem Grønland, Færøerne og Island.
I 1998 indgik Grønland en aftale med Island om den fælles loddebestand, der tidligere blev forvaltet mellem Grønland, Færøerne og Island. Island deltager desuden i trepartsforhandlinger med Grønland og Færøerne om fordelingen af rødfisk i Nordøstatlanten.
Der er aldrig etableret en fiskeriaftale mellem Grønland og Canada. Det skyldes, at der ikke har kunnet opnås enighed om fordelingen af kvoter på fællesbestandene.
Fra 1986 er der afholdt årlige møder mellem Grønland og Canada om fællesbestandene af rejer og hellefisk i Davisstrædet og Baffinbugten. Siden 2003 har Canada dog aflyst møderne grundet uenigheden om fordelingen af rejekvoten i internationalt farvand.
Internationale organisationer
Grønland har også fiskerirettigheder i internationalt farvand. Via Den Nordatlantiske Fiskeriorganisation (Northwest Atlantic Fisheries Organization, NAFO) har Grønland ret til at fiske rejer ved andre steder, bl.a. ved Flemish Cap ud for New Foundland.
Den Nord-Østatlantiske Fiskerikommission (North-East Atlantic Fisheries Commission, NEAFC) forvalter fiskeriet i internationalt farvand i Nordøstatlanten. Af særlig betydning er forvaltningen af rødfisk, sild, makrel og blåhvilling.
Bestanden af laks i det nordlige Atlanterhav forvaltes af Den Nordatlantiske Organisation til bevaring af laksen (North Atlantic Salmon Conservation Organization, NASCO). Grønland er ikke medlem af NASCO. Bestandens tilstand vurderes som ringe, hvorfor Grønland heller ikke i 2008 fik en laksekvote.
Gennem Danmark er Grønland medlem af Det Internationale Havforskningsråd (International Council for Exploration of the Sea, ICES), der koordinerer og promoverer havforskning i Nordatlanten.
Links
Se mere om NAFO på denne hjemmeside: www.nafo.int
Se mere om NASCO på adressen: www.nasco.int
Se mere om NEAFC på denne hjemmeside: www.neafc.org
Se mere om ICES på denne hjemmeside: www.ices.dk